maj 2012

Knude punkter

Identifikation af relevante knudepunkter er en vigtig bestanddel i alle wayfinding analyser. Groft sagt er alle områder hvor brugeren kan foretage et valg mellem en række muligheder et knudepunkt. I praksis kan disse centrale punkter eller områder være bestemt af bygningslayoutet, trafikflowet, landemærker, arkitektur eller endog brugergruppe sammensætningen. Knudepunkterne indgår i det overordnede informationshierarki, der omfatter: kategorisering, lagdeling og grafisk formidling. Alt sammen for i sidste ende at præsentere brugerne for få overskuelige informationer ad gangen.

 


 

feb 2013

Smartphone guidance

Indendørs kan gps normalt ikke anvendes fordi de kræver direkte synslinie til flere satellitter. I stedet er der udviklet flere løsninger til smart phones der er baseret på andre netværk. Der er imidlertid meget stor forskel på deres tilgængelighed og anvendelighed. De bedste virker uden at man behøver downloade apps, leverer real time positioning og søgbare destinationer, der opdateres via normale booking systemer. Mange leverer kun dele af disse faciliteter og dermed begrænses anvendeligheden og systemerne kan hurtigt blive forældede.
Blandt de absolut bedste er AskCody, der er et dansk udviklet system med alle de nævnte funktioner til en favorabel pris. Til systemet kan endvidere knyttes info skærme i mange størrelser.

 


 

feb 2013

Fontvarianter

Effektiv tydning af tekster i fysiske miljøer – på facader, skilte, indendørs miljøer etc – er selvfølgelig kraftigt betinget af skrifttype valg men også måden man skriver på i fontvarianterne, har stor betydning. Normal tekst med versaler og minuskler ( store og små bogstaver ) er lettest at læse. Tekster med udelukkende versaler eller caps er gode til meget korte tekster, der skal understreges, men uegnet til tekster på mere end to ord. Italic, kursiv og oblique er sværere at læse end regular, men er gode til alternative sprog.

 


okt 2013

Wayfinding definition

Der findes i litteraturen og blandt fagfolk adskillelige definitioner på begrebet wayfinding.

Navnet wayfinding er der endda ikke konsensus omkring. Nogle foretrækker wayshowing, idet dette bedre beskriver løsningen fremfor problemet. Efter min mening er et ord som wayguidance endnu bedre, da det beskriver en aktiv proces. Imidlertid er wayfinding et så indarbejdet begreb at ændringer vil være svære at introducere.

Romidi Passini definerer wayfinding som:

Wayfinding er den overordnede idé, plan eller strategi, der ligger til grund for et system, der hjælper brugere  med at finde vej fra a til b.

Personligt synes jeg bedre om denne:

Wayfinding er opfyldelsen af det behov, der skal til for at personer fra alle aktuelle brugergrupper kan finde vej til relevante lokaliteter i et for dem ukendt fysisk miljø.

 


juni 2012

Skiltetyper

Skilte kan normalt deles i 5 forskellige typer:

Identitet-, oversigt-, henvisning-, identifikation- og informationsskilte.

Identitetsskilte er fremtrædende skilte - evt. med logo - der står ud mod færdselsårer eller ved indkørsler og markerer organisationens identitet. Her kan man se at man er kommet til den rigtige destination.

Oversigtsskilte viser med layout tegning områdets eller bygningens form og indretning og placeringen af de forskellige afsnit. Her dannes begyndelsen til det kognitive kort. Oversigtsskilte kan også ved index fortælle om placeringen af aktuelle destinationer på forskellige etager eller bygningsafsnit.

Henvisningsskilte viser, som betegnelsen antyder, hen til destinationen eller et mellemliggende knudepunkt.

 


 

juni 2012

Lande mærker

Landemærker er karakteristiske elementer i omgivelserne, der gør at man kan navigere efter dem.

Placeringen af landemærker på det kognitive kort medvirker til at orientere det korrekt og at placere nye elementer i forhold til dem. Bevidst anvendelse af landemærker i wayfinding strategien hjælper brugere, der har svært ved at opbygge kognitive kort.

Landemærker gør også at omgivelsernes forskellighed øges og at brugere har lettere ved at adskille ensartede bygnings områder.

 


 

feb 2013

Beacon Guidance

Alle har prøvet at følge en sti i naturen, kondisti eller vandre rute. Disse er ofte markeret med et symbol, nummer og/eller farve og princippet er at man blot bevæger sig fra ét beacon punkt til det næste. Ideelt kan man fra ét punkt se det næste, således man altid har retningen givet. Ved knudepunkter er det ofte nødvendigt med nogle henvisningsretninger så man kan vælge det næste punkt. Alle beaconpunkter ligger som perler på en snor og danner tilsammen ruten kan følge. Ved uoverskuelige områder står beacon punkterne tættere og ved lange lige strækninger er de mere spredte.
Beacon punkter fungerer som lede linier ( sd. ), men er langt mere diskrete og lettere at opdatere.

 


okt 2013

Fokus matrix

I enhver wayfinding opgave ligger der seks fokusområder baseret på en matrix af udfordringer og løsningsdesign.

Vægtningen og betydningen af de seks områder vil variere efter opgave og kunde, men det er vigtigt at afsøge alle områder for mulige problemstillinger.

Alle udfordringer vil typisk ligge hos brugerne, bebyggelsen og/eller organisationen mens løsningsdesignet kan opdeles i en funktionel og en æstetisk/designmæssig del.

 


april 2012

Læseafstand

Læseafstanden - den afstand man i et helt konkret tilfælde kan læse et skilt på - afhænger selvfølgelig meget af øjnene der ser, men også i lige så høj grad af en række andre faktorer som kontraster, typografi, grafisk opsætning og teksthøjder.
Som hovedregel kan den mindste versalhøjde for en given læseafstand beregnes, når de andre nævnte faktorer er optimale, men afhængig af om man ønsker en 100%, 90%, 80% sikker læsning er der forskellige formler at anvende.
Omvendt er det selvfølgelig muligt at beregne læseafstanden for en given versalhøjde.

 


 

feb 2013

Leading lines

Wayfinding via leading lines på gulvet kendes bedst fra hospitaler hvor farvede streger kan føre til vigtige centrale destinationer. Dette er et middel, der er forholdsvis let at forstå og som de fleste kan følge. Antallet af mulige destinationer afgøres i høj grad af hvor mange farver brugerne kan skelne med sikkerhed, men over 8 er ikke realistisk. Man kan anvende forskelligt stiplede streger, men kommunikationen om dem er svær.
Leading lines kan med fordel anvendes til at vise til centrale fordelingspunkter i bygningskomplekset.
Bruges taktile, forhøjede linier vil disse kunne anvendes af blinde og svagtseende brugere, men antallet bør begrænses til nogle meget få.
 


 

feb 2013

Læsevinkler

Det er ofte nødvendigt at tekste langs gangarealer eller på gulv. Dermed læses tekster og symboler under meget spidse vinkler og man er nødt til at kompensere for disse forhold for at opnå læsbarhed. Tekster giver man ofte øget spatiering – afstand mellem bogstaverne – og symboler manipuleres grafisk så de ses optimalt under de givne omstændigheder. Hvis brugeren befinder sig på et fast sted kan 3D effekter endda opnås.
Effekterne kan tydeligt ses i trafikale tekster på skilte og vej.


 


 

feb 2012

Kontraster

Kontrast mellem tekst og baggrund er en vigtig forudsætning for en god aflæsning af skiltet. Som ”tommelfingerregel” skal der være mere end 70% forskel i lysrefleksionsværdien for henholdsvis tekst og baggrund. Erfaringen siger endog at nogle få pct. point under det anbefalede kan give meget dårligere aflæsning. Normalt anvendes følgende formel for udregning af kontrasten:


Kontrasten = ( B1 - B2 ) x 100 / B1


hvor B1 er lysrefleksionsværdien for den lyseste farve og B2 er lysrefleksionsværdien for den mørkeste farve.
 


 

feb 2013

Kognitive kort

Al wayfinding er baseret på brugergruppens evne til at opbygge kognitive, mentale kort over det område man befinder sig i. Kortet er en individuel indre gengivelse af hvorledes omgivelserne er indrettet og hvor de forskellige karakteristiske elementer er placeret i forhold til hinanden.
Når man befinder sig i området er kortet hele tiden under revision og der tilføjes efterhånden som man oplever nye dele af området. Når man kan placeres sig selv på dette indre kort kan man også navigere efter det og finde vej.
Evnen til at danne og anvende kognitive kort er imidlertid meget individuel og nogle brugere og brugergrupper har ikke evnen overhovedet. Andre mestrer mentale kort så godt at de endog kan orientere kortet efter verdenshjørnerne.
I wayfinding analysen er det vigtigt at tilpasse strategien til de aktuelle brugergrupper og deres laveste fællesnævner.

 


 

feb 2013

Informationshierarkier

En metode der kan bruges for at undgå skilteskove i arkitekturen eller informations overload for brugeren er ved at foretage strategiske valg, der opbygger destinationer, destinationsområder og knudepunkter i et informationshierarki. Princippet er at brugeren først får informationen, når den er nødvendig: rette information på rette tid og sted. Det kræver blot at hele wayfinding strategien er indrettet efter disse principper og at der er en klar formidling til brugerne om hvorledes princippet fungerer.
Informationshierarkier kan opbygges højt og dybt eller lavt og bredt afhængig af brugergrupper og site. Valget er fuldstændigt situationsbestemt.